Nordjyllands Politi: Seneste nyt fra Blokhus - mandag den 22. februar

Profilbillede
dato

Blokhus er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdselskontrol i Hjørring: Der er for meget fart på


Nordjyllands Politi har i løbet af februar kontrolleret hastigheder på de vintervåde veje i særlig grad. Og en af politiaktionerne viser, at det på de nordjyske motorveje desværre også går alt for stærkt.

Læs mere på politi.dk

 

Øget patruljering i Aalborg


Som følge af røveriet d. 18. februar 2021 på Annebergvej, hvor to unge formodede gerningsmænd blev anholdt har Nordjyllands Politi iværksat yderligere tryghedsskabende patruljering flere steder i og omkring Aalborg.
Læs mere på politi.dk

 

Røveri førte til massiv politi-tilstedeværelse i Aalborg


Nordjyllands Politi fik d. 18. februar 2021 ca. kl. 20.30 en anmeldelse om, at der skulle være udbrudt uro mellem flere personer på Annebergvej i det centrale Aalborg, ligesom der også indgik melding om muligt afgivet skud. Adskillige patruljer blev omgående afsendt til stedet.
Læs mere på politi.dk

Aflever din peberspray i Nordjyllands Politis ekspeditioner


Siden 1. januar 2019 har man lovligt kunnet købe en peberspray til selvforsvar i eget hjem. Men fra den 1. februar 2021 rulles ordningen tilbage – og som borger kan man frem til den 31. marts 2021 aflevere sin peberspray hos Nordjyllands Politi.
Læs mere på politi.dk

Hadsund – spiritusbilist kørte 100 km/t på Hadsund Broen


Under kørende patrulje på en vej i Hadsund fredag den 19. februar om eftermiddagen, lagde en betjent fra Nordjyllands Politi mærke til, at bilen foran ham kørte ubehageligt tæt på den forankørende bilist. Derudover kørte den bekymringsvækkende bilist mindst 100 km/t hen over Hadsund Broen, hvor den tilladte hastighed er 60 km/t. 

Derfor besluttede man sig for at standse bilisten, der brød hastighedsgrænsen og ikke overholdte en acceptabel sikkerhedsafstand, til kontrol.

Men inden betjenten nåede at signalere til bilisten, at vedkommende skulle holde ind til siden, kørte bilisten sågar henover en fuldt optrukken spærrelinje og spærreflade. Endnu en forseelse.

Kort efter man standset bilisten, så vedkommende kunne sigtes for de førnævnte lovbrud. Det viste sig, at der var tale om en 55-årig mand, som så ud til at være påvirket af spiritus. Der lå nemlig en del øldåser fordelt i bilens kabine – hvorfor politiet instruerede bilisten i at deltage i en alkometertest.

Til betjentens knap så store overraskelse viste det sig, at hans mistanke var på rette plads – bilisten havde tilsyneladende indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var klart over den lovlige grænse på 0,5.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for følgende:

  • Spirituskørsel
  • Overtrædelse af gældende hastighedsgrænse
  • Mangel på sikkerhedsafstand til forankørende
  • Kørsel over fuldt optrukken spærrelinje samt spærreflade

Den sigtede kan nu bl.a. se frem til en større bøde for de ovennævnte lovbrud.

 

Nørresundby – uopmærksom bilist påkørte personbil ved rødt lys


Fredag den 19. februar fandt et færdselsuheld sted på Hjørringvej i Nørresundby om eftermiddagen.

En bilist, der kørte i nordlig retning af E45 og tog afkørsel 22, mistede fokus på vej imod et lyskryds. Et lyskryds, som uheldigvis var rødt. Dette medførte, at bilisten kørte direkte ud i krydset, efter sigende med en hastighed på 80-90 km/t, hvor man kolliderede med en anden personbil.

En ambulance og en beredskabspatrulje rykkede derfor ud til stedet, hvor man heldigvis hurtigt kunne konstatere, at der ingen personskade var i forbindelse med uheldet. Begge køretøjer havde dog modtaget betydelig materiel skade.

Adspurgt erkendte bilisten, der kørte overfor rødt, at hun var uopmærksom, da uheldet fandt sted. 

Politiet sigtede vedkommende for brud på færdselsloven.

Kør bil, når du kører bil

Uopmærksomhed skyldes ikke, som mange ellers tror, ting uden for bilen. 70% af de ting, der tager opmærksomheden findes i bilen. Det kan fx være at:

  • du taler i telefon eller læser/skriver SMS.
  • du indstiller GPS eller radio.
  • du samler ting op fra gulv eller handskerum.
  • du har tankerne et helt andet sted eller er stresset.

Læs mere om faren ved uopmærksomhed i trafikken på sikkertrafik.dk

Aalborg – lugt af spiritus vakte mistanke ved kontrol


Fredag den 19. februar om aftenen standsede Nordjyllands Politi en bilist til kontrol på Holbergsgade i Aalborg.

Da betjenten henvendte sig til føreren af bilen, en 27-årig mand, viste det sig, at der var problemer med bilens vindue i førersiden. Bilisten åbnede derfor døren – men desværre resulterede dette i, at betjenten blev mødt af en lugt af alkohol fra bilens kabine. Ikke desto mindre havde politiet i forvejen til hensigt at udføre en alkometertest, selvom lugten af alkohol omgående vakte yderligere mistanke.

Og ganske rigtigt – det viste sig, at føreren tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan en grad, ta hans promille var på 1,0.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel og hjalp ham ind på bagsædet af patruljevognen. Skadestuen var næste destination, hvor man udtog en blodprøve som bevismateriale i sagen. 

Sådan er du med til at forhindre spirituskørsel:

  • Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
  • Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  • Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.

Læs mere på sikkertrafik.dk

Aalborg – yngre bilist fik klip i kortet pga. håndholdt mobil


Da en 18-årig bilist kom kørende ad Grønlands Torv i Aalborg SØ torsdag den 18. februar om aftenen, lagde en betjent i området mærke til, at den yngre bilist brugte håndholdt telefon, mens han kørte bil.

Politiet standsede derfor bilisten ikke anvendte sele under kørsel. Anvendelsen af håndholdt mobil under kørsel medførte bl.a., at bilisten fik en bøde og et klip i sit kørekort.

Hvad er straffen for at bruge håndholdt mobil under kørsel?

Fra 10. september 2019 koster det - udover en bøde på 1.500 kr. - også et klip i kørekortet samt 500 kroner til Offerfonden, hvis man benytter håndholdt mobiltelefon, GPS, tablets, computere m.v. under kørslen.
Læs mere på sikkertrafik.dk

Svenstrup – indbrud i kontor


Et indbrud fandt sted i den sydlige del af Svenstrup mellem torsdag den 18. februar kl. 17:00 og fredag den 19. februar kl. 07:00. En ukendt gerningsmand fik adgang til et kontor på adressen ved at smadre en rude, hvorefter man stjal ældre PC’er og dertilhørende skærme. Tyven forlod formodentlig gerningsstedet ad samme vej, som man brød ind ad.

Har du set mistænkelig færden i Sventrup? Kontakt politiet på tlf. 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer. Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

Nr. Kongerslev – indbrud i bolig


Mellem mandag den 8. februar kl. 08:00 og fredag den 19. februar kl. 16:00 fandt et indbrud sted på Lethsvej i Nr. Kongerslev. Kontanter opbevaret i en plastikkasse – dét var blandt de stjålne genstande, da en ukendt gerningsmand skaffede sig adgang til adressen ved at afliste ruden i en fordør. Formodentlig med en ligekærvet skruetrækker. Indbrudstyven forlod gerningsstedet ad hoveddøren til huset.

Har du set mistænkelig færden på Lethsvej i Nr. Kongerslev? Kontakt politiet på tlf. 114.

 

 

Blokhus – lamper stjålet ved indbrud i bolig


På Moreavej i Blokhus fandt et indbrud sted mellem mandag den 15. februar kl. 16:00 og fredag den 19. februar kl. 16:30. En ukendt gerningsmand knuste en rude med en sten, hvorefter man gennemrodede huset for værdier. Blandt de stjålne genstande var to lamper. Indbrudstyven(e) forlod derefter gerningsstedet ad hoveddøren.

 

 

Har du set mistænkelig færden på Moreavej i Blokhus? Kontakt politiet på tlf. 114.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi