Da vores mangeårige kollega Per efter 23 års ansættelse har valgt at gå på efterløn, søger vi nu en ny engageret teknisk servicemedarbejder til Blokhus Feriecenter.
Er du serviceminded, engageret og har hænderne rigtigt skruet på – og har du lyst til at gøre en forskel for både vores gæster og ejerne af vores 276 ferielejligheder – så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingen
Som teknisk servicemedarbejder bliver du en del af et dedikeret team og får en hverdag med mange forskelligartede opgaver. Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Daglig vedligeholdelse og mindre reparationer af feriecentrets inventar, teknik og installationer
Drift og tilsyn med badeland, fitness- og wellnessområder
Pasning og overvågning af varmeanlæg
Vedligeholdelse af udvendige arealer
Samarbejde med eksterne leverandører og håndværkere
Du vil få en bred kontaktflade og være i daglig dialog med både gæster, lejlighedsejere, kollegaer og samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt, at du trives med kommunikation og samarbejde.
Vi forventer, at du:
Er serviceminded, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
Kan holde mange bolde i luften og arbejde selvstændigt
Har en relevant håndværksmæssig baggrund, f.eks. som VVS’er, elektriker, mekaniker, smed eller lignende – men vigtigst er din lyst til at lære
Behersker dansk i både skrift og tale
Er fortrolig med brugen af IT
Har egen bil og er bosiddende inden for rimelig afstand af hensyn til tilkald ved akutte situationer
Vi tilbyder:
En afvekslende hverdag med spændende opgaver og udfordringer
Et godt og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
Indflydelse på planlægning og udførelse af dit arbejde
Fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt samt tlf. vagt hver 2. uge
Weekendvagter må påregnes i sommerperioden (juli/august) samt efter behov
Ansøgning:Ansøgningsfrist: Mandag den 19.01.26 kl. 12.00 men send gerne din ansøgning, med foto & CV allerede nu.
Ansøgning sendes via mail: info@blokhusferiecenter.dk
Mrk. emne linje med "Ansøgning - teknisk servicemedarbejder"
Forventet tiltrædelse: Mandag 2. marts 2026 - men vi venter gerne på den rette kandidat.
Spørgsmål kan rettes til Centerchef, Inge Valbrik tlf. 2212 1333
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ejerforening Blokhus Feriecenter, Høkervej, 9492 Blokhus
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f17671cf-2d98-4505-b0b2-c5dc6f0d25ea