Grand opening hos Houen Lifepower: Fokus på energi, overskud og personlig udvikling

Foto: Houen Life Power. Lokalet hos Houen Life Power.
dato

Den 9. og 10. maj åbner Houen Life Power dørene i Hune til en grand opening, hvor alle inviteres indenfor til en gratis introduktion til arbejdet med energi, livsstil og personlig udvikling. Her er der plads til både nysgerrighed, refleksion og nye perspektiver.

Hos Houen Life Power er ambitionen klar: at hjælpe mennesker med at finde tilbage til deres energi og skabe mere overskud i hverdagen. Nu inviterer virksomheden indenfor til en weekend, hvor besøgende kan få et indblik i, hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel.

"Det her er ikke en salgsweekend. Det er en mulighed for at komme forbi, mærke stemningen og høre om, hvordan jeg arbejder," lyder det fra LiseLotte.

Arrangementet foregår lørdag og søndag kl. 10.00-18.00, og deltagelse er gratis. Der er flere tidspunkter at vælge imellem, og holdene er bevidst små med maksimalt otte personer ad gangen for at skabe nærvær og plads til dialog.

For alle, der mangler energi

Grand opening er målrettet alle, der oplever, at energien eller retningen i livet mangler. Det kan være i forbindelse med store livsændringer, travlhed eller følelsen af at være gået i stå. Houen Life Power arbejder blandt andet med mennesker, der er midt i en livsforandring, føler sig pressede i hverdagen, ønsker vægttab eller bedre resultater af deres træning, savner balance under barsel eller i et nyt job eller blot er nysgerrige på personlig udvikling.

"Mange kan genkende følelsen af at ville mere, men ikke have energien til at komme i gang. Her handler det om at finde en vej, der giver mening for den enkelte," fortæller hun.

Små skridt mod store forandringer

Arbejdet hos Houen Life Power tager udgangspunkt i konkrete og overskuelige ændringer. Gennem fokus på vaner, mindset og livsstil får deltagerne redskaber til at skabe varige forbedringer. Der arbejdes med tre centrale områder: energi, livsdrømme og handling, hvor målet er at skabe klarhed over, hvad der er vigtigt, og gøre det lettere at tage de første skridt.

"Det handler ikke om at lave hele sit liv om fra den ene dag til den anden, men om at tage små skridt, der passer ind i hverdagen," lyder det.

Oplev tilbud og få personlig indsigt

I løbet af weekenden kan besøgende også høre om de forskellige tilbud, Houen Life Power tilbyder. Det gælder blandt andet gratis hudanalyse, hvor man kan prøve produkter og få personlig vejledning, samt bodyscanning, både individuelt og i grupper. Derudover tilbyder Houen Life Power også oplæg hos virksomheder, hvor fokus er på trivsel, energi og personlig udvikling.

De gæster, der vælger at booke en samtale efter arrangementet, får en goodiebag med som en ekstra motivation til at tage næste skridt.

"Jeg vil gerne give folk en oplevelse af, at de ikke står alene, og at der findes en vej til mere energi og overskud, uanset hvor de står i livet," siger hun.

Kilde: Houen Life Power
Houen Life Power

Hunetorpvej 35a, Blokhus

20 80 41 ..
Se på kort

åbningstider

Kontakt på:
Tlf: 20 80 41 46
Mail: houensundhed@gmail.com