Oplev din kommune: 3 fede oplevelser i Blokhus omegn

Profilbillede
dato

Bliver du i Nordjylland og holder sommerferie, så læs med her. Der er masser at opleve i din kommune. Vi har samlet tre gode bud på gratis oplevelser tæt på dig. 

Blokhus: En nordjysk ferieperle

Hvis du længes efter at rejse sydpå, men ikke kan komme afsted, så er Blokhus et oplagt bud på et dansk alternativ til ægte feriestemning. Stranden i byen er hvid og bred, med vand der er vildt og forfriskende. Du kan endda køre på stranden hele vejen fra Blokhus til Løkken, hvis du vil opleve flere nordjyske badebyer.

Efter en lang dag med sol og salt kan du trække dig tilbage til Blokhus by, som summer af liv om sommeren. Læs mere om byen her. 

Slettestrand: Utæmmet kystlandskab

Du har måske hørt om Svinkløv, der er kendt for sit idylliske badehotel, og som kulisse i tv-serien Badehotellet. Og det er med god grund, at området er tv-kendt. Den vilde natur omkring Svinkløv Klitplantage er rå og smuk med sin uendelige blå himmel og hvide strand.

Tager du på ferie her, kan du opleve naturen i alle dens afskygninger. Her kan du finde inspiration til flere sommeraktiviteter i området, der i 2018 blev optaget i Danmarks Naturkanon.

Aabybro: Kanotur på Ryå 

Hvis din kano trænger til at blive luftet, kan du med fordel sænke den i Ryå. Den brede å i Jammerbugt er velegnet både til kano- og fisketure. Oplev stilheden og lyt til vandet risle, mens du padler afsted i det nordjyske sommerland.

Pak en madpakke og tag den med på vandet, mens du kigger på fugle og nyder de rolige omgivelser. Find flere informationer om Ryå og planlæg din tur her.  

Kilde: Redaktionen