Vær med til at videreudvikle ferieoplevelser i særklasse
Vil du drive projekter, der skaber mærkbare forbedringer i hverdagen? – for både kollegaer, husejere og feriegæster?
Hos Sol og Strand søger vi en projektleder til drift, der kan omsætte idéer til handling og bidrage til, at vi fortsat udvikler og styrker vores position som en af Danmarks førende feriehusudlejere.
Du får en central rolle i en kompleks, landsdækkende driftsorganisation med mange berøringsflader - fra lokale bureauer til servicecenter og ledelse. Her arbejder du i krydsfeltet mellem strategi og drift, hvor dine projekter bliver til konkrete forbedringer, der kan mærkes i både kvaliteten og gæsteoplevelsen.
Tag ansvar for projekter, der løfter et allerede højt niveau
Som projektleder i drift bliver du ansvarlig for at planlægge, koordinere og gennemføre projekter, der udvikler Sol og Strand og vores evne til at levere ferieoplevelser i særklasse – hver gang.
Vi står på et stærkt fundament og leverer allerede i dag høj kvalitet og gode resultater. Samtidig har vi en klar ambition om løbende at udvikle os og blive endnu bedre – og her får du en vigtig rolle i at drive forbedringer, der virker i praksis.
Dine primære opgaver
- Planlægge og gennemføre driftsrelaterede projekter på tværs af organisationen
- Identificere og udvikle forbedringer i processer, arbejdsgange og systemer
- Sikre implementering og forankring af nye løsninger i driften
- Tæt samarbejde med bureauer, servicecenter og ledelse
- Følge op på fremdrift, resultater og læring fra projekter
Vi har allerede identificeret en række projekter, der kan styrke os yderligere. Dem vil vi prioritere i fællesskab – nogle vil du arbejde med fra start, mens andre kommer i spil over tid.
Du vil derfor hurtigt få ansvar for konkrete og prioriterede projekter, hvor du kan skabe synlige resultater, herunder bl.a.:
Ferieoplevelser i særklasse
Videreudvikling og implementering af initiativer, der sikrer ensartet høj kvalitet på tværs af driften med særligt fokus på optimering af rengøringsprocesser fra A–Å, effektiv planlægning og høj tilfredshed hos både gæster og medarbejdere. Du arbejder tæt sammen med rengøringsplanlæggere og kollegaer i driften og bidrager med faglig sparring samt løbende forbedringer, der kan mærkes i praksis.
Sol og Strand Akademi
Bidrage til videreudvikling, planlægning og gennemførelse af Sol og Strand Akademi som organisationens naturlige omdrejningspunkt for opkvalificering, fælles standarder og styrkelse af kompetencer på tværs.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra en lignende stilling – gerne tæt på drift eller operationel organisation
- Arbejder struktureret og skaber fremdrift
- Er god til at samarbejde og skabe relationer på tværs
- Har fokus på både mennesker og resultater
- Trives med at arbejde hands-on og få ting til at ske i praksis
Hvad tilbyder vi?
Hos Sol og Strand bliver du en del af en værdibåret virksomhed med stærke relationer og høje ambitioner.
Vi er blandt de førende i branchen og leverer allerede i dag resultater og gæsteoplevelser på et højt niveau. Samtidig har vi en klar ambition om hele tiden at udvikle os og løfte kvaliteten yderligere til altid at være i særklasse – og her får du mulighed for at gøre en reel forskel.
Vi er ejet af en fond, der støtter almenvelgørende og humanitære formål – og som hvert år bidrager til initiativer, der gør en reel forskel for mennesker og samfund. Det betyder, at vores succes ikke kun måles på resultater, men også på den værdi, vi skaber uden for virksomheden. Vi skal være dygtige i vores drift, hver dag – og jo bedre vi gør det, jo mere kan vi bidrage også til at hjælpe andre. Det kalder vi Ferie med det gode hjerte.
Du får:
- En nyoprettet rolle med mulighed for at præge indholdet
- Tæt samarbejde med driftsledelsen
- Mulighed for at skabe synlige resultater i en virksomhed i vækst
- En hverdag med både ansvar, variation og indflydelse
For at få succes i rollen må du forvente aktivitet og tilstedeværelse på vores lokale kontorer rundt i hele landet – kørekort er derfor en nødvendighed.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Vi læser løbende ansøgninger og kalder løbende til samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
SOL OG STRAND Blokhus, Ilsigvej, 9492 Blokhus
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/10cb9125-7e2f-4bff-ae6b-9555a8e43835